"Efter at have arbejdet i branchen i mere end 25 år, kan jeg stadigvæk sige, at jeg inderligt elsker det, jeg laver. Der er altid nye udfordringer, og det har givet mig utallige muligheder, jeg aldrig ville have været foruden. Jeg elsker at forvandle menneskers look og deres forståelse for makeup og hår via mine teknikker og erfaring. Jeg har en passion for at få kvinder til at føle sig som deres bedste ’jeg’. Med mine pensler, udvalgte produkter og makeupvideoer er det muligt for enhver kvinde at vise sine styrker og smukke ydre frem på bedste vis.

Som barn voksede jeg op i min mors frisørsalon i en lille by i England. Jeg vidste fra en tidlig alder, at jeg ville være frisør, men det var ikke før senere i min karriere, at jeg så, hvor meget makeup kan forandre og skabe balance i et ansigt. Efter jeg var færdiguddannet som både frisør og makeupartist, voksede min kærlighed for tekstur og teknik. Da jeg mødte min danske mand, flyttede jeg til Danmark, hvilket åbnede op for muligheder jeg aldrig havde drømt om.
I takt med at mine kunstneriske færdigheder inden for hår og makeup udviklede sig, manglede jeg pludselig en platform, hvor jeg kunne videregive mine teknikker. Derfor åbnede jeg mit akademi – Nicci Welsh Makeup Academy – på Frederiksberg. Her underviser jeg mine elever i alt, hvad jeg ved om makeup og hår, så de har det bedste med i ’rygsækken’, når de starter på deres egen rejse i denne dejlige branche.

Ideen med at lave mine egne pensler udsprang fra undervisningen af eleverne på min skole. Jeg ønskede at udvikle og designe nogle professionelle pensler eksklusivt til dem og deres behov. Men efter mange års efterspørgsel på penslerne fra alle andre omkring mig, besluttede jeg mig for at gøre dem tilgængelig for alle – ikke blot de professionelle, som ønskede at arbejde med dem, men også alle andre kvalitetsbevidste forbrugere. Jeg ønskede at give alle muligheden for at arbejde med pensler af meget høj kvalitet og samtidig tilbyde en ’How-To’ videomanual med tips og tricks til hver enkelt pensel.

Jeg håber, I elsker jeres personlige Nicci Welsh pensler og accessories lige så meget, som jeg elsker mine."

Xxx Nicci